Det etiopiske udtryk ”Ewiket Lehibret” betyder ”viden for alle”, og organisationen ”Ewiket Lehibret Support Association” (forkortet ELSA) er en anerkendt NGO, dannet og drevet af privatpersoner, med det formål at støtte og udføre skolebyggeri i fattige områder af Etiopien. Målet er at give så mange etiopiske børn som muligt en solid skoleuddannelse for derved at fremme økonomisk og demokratisk fremgang for landet.
Desuden støttes i et vist omfang uddannelse af voksne, hovedsageligt enlige mødre.
vort arbejde ved at
DET AKTUELLE SKOLEPROJEKT
I Bahir Dar, hvor vi opførte det store uddannelsescenter "Abay Mado" - helt fra bar mark - over årene 2009-18, er vi nu midt i vigtige projekter på en eksisterende skole, "Blessed Gebre Michael Catholic School" - eller "nonnernes skole", som vi kalder den i korthed, for den drives af en håndfuld ualmindeligt søde, uhøjtidelige, kompetente og humørfyldte nonner, der er elsket af børnene.
Skolen ledes efter præcis de principper, som vi altid kræver for at indgå i et samarbejde: Alle børn skal være velkomne, uanset religiøs overbevisning, og der skal være særligt fokus på børn fra fattige hjem.
Skolen har over 1.100 elever, hvoraf de godt 300 er på børnehaveniveau. En stor del af disse børn er udsatte og forældreløse eller kommer fra ekstremt dårlige kår, og disse børn bliver også vasket og bespist på skolen.
I november 2017 havde Abay Mado uddannelsescentret besøg af den daværende danske ambassadør i Etiopien, Mette Thygesen. Ambassadøren besøgte en række af klasserne og roste projektet i høje toner.
Læs mere i årsberetning 2017 her
EN DRÅBE I HAVET
Vi ved godt, at hjælpen er at sammenligne med en dråbe i havet, men vi kan forsikre dig for, at dér, hvor dråben rammer, er den til stor glæde og gavn. Vi håber, at du har lyst til at støtte vores arbejde og vil være med til at give børn i Etiopien en bedre chance.
Læs om hvordan du kan hjælpe her
AVISARTIKEL
Mandag 14. januar 2019 havde Morgenavisen Jyllands-Posten en stor artikel om ELSAs formand Gert Jensen og hans arbejde med at bygge skoler i Etiopien.
Læs Jyllandspostens artikel her
Se generel video om ELSAs projekter
Se video om det store barmarksprojekt Abay Mado i Bahir Dar
2022
Året 2022 var igen præget af et godt samarbejde med ledelse og medarbejdere på ”Blessed Gebre Michael Catholic School” (eller ”søstrenes skole”, som vi kalder den i korthed).
Det er ikke blevet lettere at bygge nyt i Etiopien. Cement og andre byggematerialer er blevet meget svære at få fat i, og det har naturligvis drevet prisen voldsomt i vejret. Og når man endelig får ”opsnuset”, hvor der er noget, man kan købe, så skal der en tilladelse til fra myndighederne for at kunne købe det. Men den slags besværligheder er vi og vore samarbejdspartnere dernede efterhånden blevet eksperter i at operere i.
På nævnte ”Søstrenes skole” har vi i løbet af året færdiggjort den omfattende dræning af sportspladsen, som vi startede på sidst i 2021.
Efter dræningen plantede vi området rundt om sportspladsen til med traditionelle frugttræer: avocado, mango og papaya, der dermed blev et betydningsfuldt tilskud til bespisningen af børnene på skolen.
Læs årsberetningerne for 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017 og 2016